Treårskrigen

Danmarks første grundlov fra 1849 blev vedtaget midt i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten. Krigen var på mange måder en borgerkrig. Treårskrigen og senere Krigen i 1864 er vigtige elementer i dansk selvforståelse.

En helt anderledes statsdannelse

1840erne var en periode præget af spændinger i helstaten, der bestod af Danmark og hertugdømmerne Slesvig og Holsten. I Danmark regerede kongen enevældigt, mens hans titel i hertugdømmerne var hertug. Slesvig var knyttet til Danmark men ikke en integreret del af riget. Holsten var en del af Det Tyske Forbund, der var en sammenslutning af tyske stater.

Enevældens afslutning

I Danmark ønskede et nationalliberalt flertal at gøre op med både enevælden og helstaten, mens et konservativt mindretal ønskede at bevare helstaten. I marts 1848 lykkedes det for de nationalliberale med Orla Lehmann i spidsen at opnå begge dele.

Den danske konge, Frederik 7., gik med til at give landet en fri forfatning. Han gjorde derved op med helstaten, da forfatningen kun skulle gælde for Danmark og Slesvig.Forfatningens sydgrænse skulle dermed være floden Ejderen, der udgjorde grænsen mellem Slesvig og Holsten. Forfatningen blev endeligt vedtaget den 5. juni 1849. Danmark havde dermed indført demokrati

Splittelsen!

Slesvig var splittet i en dansksindet og tysksindet del, mens Holstenovervejende var tysk. Tilsammen var der dog et tysk flertal i hertugdømmerne. Det tyske flertal i hertugdømmerne ønskede at løsrive sig fra Danmark og indgå i Det Tyske Forbund som en selvstændig stat (Slesvig-Holsten).

Krigsudbruddet

Forhandlinger mellem Danmark og slesvig-holstenske politikere kørte fast allerede i marts 1848, og krig var eneste udvej. I begyndelsen stod den danske hær kun over for den slesvig-holstenske oprørshær. Hæren vandt en række sejre såsom slaget ved Bov i april og slaget ved Dybbøl i juni 1848.

Men derefter blev den tyske hær forstærket af hjælpetropper fra Preussen, og med ét var oprørshæren talmæssigt den danske overlegen. Den danske hærledelse så derfor ingen anden udvej end at trække sig tilbage til Jylland og flere befæstede positioner langs den jyske østkyst. Derfra foretog man en række heldige udfald mod oprørshæren, for eksempel slaget ved Fredericia i juli 1849.

Sejr og fred

Flere stormagter greb ind i krigen og tvang Preussen til at trække sig ud af krigen. Dermed stod den danske hær igen kun over for oprørshæren, som blev besejret den 25. juli 1850 i slaget ved Isted. Dette blev et af krigens blodigste slag.

Sejren banede vejen for en fredsslutning, som stormagterne England, Frankrig og Rusland dikterede. Resultatet blev status quo. Slesvig og Holsten skulle fastholde sin tilknytning til Danmark, men grundloven måtte kun gælde i Danmark.

Gruppeopgave/præsentation

Forestil jer, at I er brødre, men at I bor i henholdsvis Nord- og Sydslesvig. I skal derfor måske kæmpe mod hinanden i krigen
Forestil jer, hvordan jeres øvrige familiemedlemmer tackler denne situation
Skriv nu et rollespil, og gør klar til at fremføre dette på klassen