Københavns bombardement
Som vi netop har lært om, havde Danmark valgt at holde med Napoleon under hans krig mod blandt andre Storbritannien. Dette skulle få alvorlige konsekvenser ikke alene for Danmarks militær, men i særdeleshed også for vort lands størrelse og besiddelser.
I september 1807 begyndte England et tre nætters langt bombardement af København. Englands plan var, at Danmark skulle overdrage den danske flåde til den engelske.
Efter tre dages helvede i København opgav danskerne, og England blev dermed ejer af en efter forholdene stærk dansk flådestyrke.
Britisk landgang
Forud for bombardementet, som foregik fra den 2 - 5 september, havde englænderne landsat en stor landstyrke nord for København. Denne styrke mødte beskeden modstand fra en dansk hjemmeværnsstyrke, og inden længe var København helt belejret og afskåret fra omverdenen.
Et rent ildhelvede
De engelske bomber satte ild til store dele af København. Englænderne sigtede efter kvartererne omkring forsvarsvoldene og byens tårne. Derfor blev mange kirker beskudt og gik i brand, hvor Københavns domkirke Vor Frue er en af de mest kendte. Selvom brandkorpset på 4.000 mand var blevet forstærket med 400 skræddersvende, kunne de ikke følge med. De sammenstyrtede bygninger gjorde det svært for brandmændene at få sprøjterne frem i gaderne.
Englænderne affyrede omkring 14.000 bomber og raketter. Omtrent 300 bygninger blev totalt ødelagt og 1.500 fik skader. Omkring 200 af Københavns indbyggere mistede livet, mens militæret mistede 188 mand. Kongen kunne ikke bære de alvorlige ødelæggelser og de menneskelige tab, og den 5. september valgte Danmark derfor at overgive sig.
Danmarks rolle i Napoleonskrigene skulle som sagt få alvorlige konsekvenser for vort lands størrelse. Dette skal vi behandle i næste tema. Inden da skal I dog i grupper se nedenstående film og løse de tilhørende opgaver.
Temasammensat læringsportal til folkeskolens undervisning i historie