Boston Tea Party
Mange mennesker rejste fra deres hjemland til USA på grund af fattigdom. I USA kunne de få arbejde som landmænd eller på fabrikker. Folk fulgte drømmen om et bedre liv i USA, hvor der var plads til alle. Amerikanernes identitet er blevet påvirket af, at der kom mennesker fra så mange forskellige lande.
De europæiske magter
I starten var det dog to lande, England og Frankrig, som satte deres præg på udviklingen i Nordamerika. Problemet var bare, at disse to lande igennem århundreder havde været i krig med hinanden, og at dette forhold derfor fik stor indflydelse på udviklingen i Nordamerika.
Problemerne blev endnu større i 1763 da England langt om længe fik besejret Frankrig. Krigen viste sig at være dyrere, end landet havde råd til, og englænderne havde nu et gigantisk budgetunderskud på omkring 137 millioner pund og kun årlige indtægter på cirka 8 millioner pund.
Underskuddet dækkes til stor utilfredshed
I starten var det dog to lande, England og Frankrig, som satte deres præg på udviklingen i Nordamerika. Problemet var bare, at disse to lande igennem århundreder havde været i krig med hinanden, og at dette forhold derfor fik stor indflydelse på udviklingen i Nordamerika.
Problemerne blev endnu større i 1763 da England langt om længe fik besejret Frankrig. Krigen viste sig at være dyrere, end landet havde råd til, og englænderne havde nu et gigantisk budgetunderskud på omkring 137 millioner pund og kun årlige indtægter på cirka 8 millioner pund.
Det engelske parlament skulle derfor finde penge til at dække underskuddet, og det fandt derfor muligheden for en øget beskatning af kolonierne som en vigtig måde. Det første tiltag var den såkaldte Sugar Act og efterfølgende The Stamp Act. Begge love lagde store afgifter på sukker og andre vigtige varer, og blev derfor voldsomt upopulære blandt kolonisterne. Især i Boston var der stærke protester. Kolonisterne i Nordamerika var som udgangspunkt hverken imod kongen eller England, men det var en udbredt holdning, at de nye love var uretfærdige.
Sabotage og egentlige kampe
Før de egentlige kamphandlinger brød ud, var det blandt de mest overbeviste modstandere af det britiske styre blevet almindeligt at chikanere embedsmænd og soldater. Især i det oprørske Boston, hvor der var mange modstandere mod det britiske styre. Her var det blevet en sport at drive gæk med de engelske red coats (se billedet til højre). En aften i 1770 kom en gruppe af – afhængig af synspunkt – patrioter eller ballademagere i slagsmål med en gruppe engelske soldater, der i sidste ende åbnede ild og dræbte fem kolonister.
Ved en anden lejlighed, også i Boston, afholdte den halvhemmelige forening kaldet The Sons of Liberty (Frihedens sønner) møder, hvor de planlagde oprør. De generede også engelske skatte- og toldembedsmænd ved f.eks. at dyppe dem i tjære og rulle dem i fjer. Deres mest skelsættende indsats var det såkaldte Boston Tea Party, hvor de i protest mod en ny lov omkring te-handlen sneg sig om bord på skibe i havnen i Boston og smed flere hundrede kasser te fra skibene i havnebassinet.
Et langt sejt træk
Sabotagehandlinger og små kamphandlinger fortsatte frem til 1775, men det vi i dag kalder USA var stadig en del af Storbritannien. Men dette år udbrød der egentlig krig, fordi USA ønskede at blive mere selvstændig. Krigen betød, at ønsket blev større og kravet i befolkningen blev, at USA ikke længere skulle høre under Storbritannien.
Den 4. juli året efter skete det endeligt. Befolkningens krav mødt af USA’s politikere, som erklærede sig uafhængige ved at underskrive en uafhængighedserklæring. Erklæringen var udarbejdet af en gruppe med den amerikanske politiker og senere præsident Thomas Jefferson i spidsen. Storbritannien accepterede dog ikke løsrivelsen, så der opstod en 7-årig krig, inden USA havde vundet og kunne begynde at forme deres nye land.
Denne store begivenhed skal vi se meget nærmere på i næste tema.
Video og opgaver
Se videoen via linket nedenfor, og besvar de tilhørende spørgsmål i grupper.
Temasammensat læringsportal til folkeskolens undervisning i historie