Frankrig under pres
I anden del af 1700tallet blev den franske stats finansielle forhold stadig forværret. Nationen var hjemsøgt af periodisk hungersnød, oplevede en stor befolkningstilvækst og havde udsigt til en truende statsbankerot. Det skyldtes især krigene mod Storbritannien og den franske deltagelse i den amerikanske uafhængighedskrig (1775-1783), hvor Frankrig havde støttet kolonisternes oprør mod England.
Krigen var fortrinsvis finansieret gennem lån, og Frankrig havde derfor ligeså store økonomiske problemer som Storbritannien. Finansministeriet krævede, at der blev gennemført gennemgribende økonomiske reformer for at bringe gælden under kontrol.
Disse reformforslag blev modarbejdet af både kongen og parlamentet ud fra forskellige bevæggrunde. De økonomiske problemer blev ved med at vokse, og den 16. august 1788 standsede statskassen sine udbetalinger.
Situationen krævede handling, og kongen afgav løfte om at indkalde en generalstænderforsamling, der skulle hjælpe de nødvendige reformer i gang.
Den urimelige deling af velfærden
I årene op til revolutionen i 1789 lå befolkningstallet i Frankrig på omkring 26 millioner mennesker. Det franske samfund var siden middelalderen opdelt i tre stænder - altså et såkaldt "standssamfund." En stand er en befolkningsgruppe, der gennem særlige privilegier og pligter defineres i forhold til andre grupper i samfundet. Førstestanden var gejstligheden, andenstanden var adelen, og tredjestanden bestod af borgere og bønder.
Problemet med denne opdeling var, at de rige var færrest og betalte mindst. Via linket til højre kan I læse op opdelingen af "standssamfundet" og inddrage disse betragtninger i jeres senere besvarelser.
Fra protest til egentlig kamp
Som tiden gik blev protesterne mod kongen og de gejstlige stærkere og stærkere.
Bønderne var stærkt inspirerede af tidens filosoffer, hvor især den engleske, John Locke og den franske, Jean-Jacques Rousseau fik stor betydning.
John Locke var stor fortaler for et samfund, hvor folket valgte personer, som herefter varetog landets politik. Denne styreform kaldes Repræsentativt demokrati, og er eksempelvis den, som vi benytter herhjemme i dag.
Jean-Jacques Rousseau var stærkt kritisk overfor kirkens magtposition, og var omvendt ivrig fortaler for et fornuftspræget og videnskabligt begrundet samfund.
Dog var Rousseau ikke særligt stor tilhænger af Lockes tanker om repræsentativt demokrati, men ønskede istedet at folket skulle vedtage en Almen vilje, som politikken så skulle ledes efter.
Tiden skulle dog vise, at borgerne ønskede handling. Derfor skulle protesterne snart udvikle sig til egentlig kamp.
Denne skal vi læse om i næste afsnit.
Inden da skal I dog se videon via linket nedenfor og arbejde med de tilhørende spørgsmål.
Temasammensat læringsportal til folkeskolens undervisning i historie