Midt i kampens hede under Treårskrigen var der politiske strømninger herhjemme, som begyndte at snakke om demokrati. De demokratiske tanker var, som vi har lært, startet først med den amerikanske forfatning og siden med den franske revolution.

Den danske konge, Frederik den 7. havde igennem hele sin opvækst og i særdeleshed i sin regentperiode ikke udvist stor interesse for at blande sig politisk. Frederik havde omvendt levet et mildt sagt udsvævende liv. Han havde med sit vanskelige sind allerede drevet to hustruer til desperation og blev nærmest anset for utilregnelig.

Der var derfor blandt mange enighed om, at Frederik ikke ville være i stand til at påtage sig en enevældskonges ansvar og pligter. Frederik var på ingen måde uenig i dette, da han hellere ville nyde en konges tilbagetrukne liv, hvor han kunne dyrke sin store hobby, arkæologi.

Han udnævnte derfor i 1848 det såkaldte Martsministerie, hvis opgave blev at etablere rammerne for en demokratisk stat og sørge for udarbejdelsen af ny forfatning. Det blev indledningsvis den danske præst og politker, D.G. Monrad, der på vegne af Martsministeriet udformede et første udkast til Grundloven, og dette blev efterfølgende skrevet endeligt færdig af jurist og politker Orla Lehmann. Den lovgivende forsamlig vedtog den 25. maj 1849 udkastet, hvorefter Frederik 7. den 5. juni 1849 kunne underskrive Danmarks første grundlov. Af samme årsag fejre vi hvert år denne dag med en national fridag.