Industrialiseringen
Industrialiseringen har sit udspring i England. Særligt indenfor landbruget skete der i 1700-tallet stor udvikling, hvor mekaniseringen så småt påbegyndes. Men fra anden halvdel af 1700-tallet, og særligt fra tiden efter 1810 tager industrialiseringen for alvor fart. Nye maskiner og transportmidler kommer til, og Europas landbefolkninger søger mod byerne for at arbejde i fabrikker.
Tidens nyskabelser
Tiden omkring indstrialiseringen blev præget af en lang række opfindelser, som markant ændrede både måden at producere på, men i ligeså stor graden måden hvorpå vi lever og bevæger os. Læs mere om disse opfindelser ved at følge linket nedenfor:
Industrialiseringens konsekvenser for befolkningerne
Under industrialiseringen flyttede mange mennesker fra landet ind til byerne for at søge arbejde på de mange nye fabrikker i industrien. Også mange kvinder begyndte at arbejde på de nye fabrikker for at bidrage til husholdningen.
Tilflytningen til byerne, herhjemme navnligt København, fik indbyggertallet til at eksplodere. Denne udvikling kaldes urbanisering. Det voksende antal af byboere betød, at der var rigelig med billig arbejdskraft. Det medførte også en stigende efterspørgsel på fødevarer, tøj og boliger. Denne stigning i efterspørgsel gjorde så, at livet på fabrikkerne og for håndværkerne blev endnu mere travlt, og både virksomhedsejere og lønarbejdere så nu en kraftig stigning i indtjening.
Barske vilkår for børnene
Industrialiseringens børn kunne læse og skrive, fordi der i 1814 blev indført tvungen skolegang for børn mellem 7 og 14 år. På landet gik børn kun i skole om vinteren, så de kunne hjælpe med arbejdet på gården om sommeren.
Ved siden af skolegangen havde rigtig mange børn i byen et arbejde, ofte på de nye fabrikker. Eksempelvis blev børns fabriksarbejde herhjemme begrænset ved lov i 1873. I denne lov blev det bestemt, at børn mellem 10 og 14 år højst måtte arbejde på fabrik 6,5 time om dagen.
Når børn blev konfirmeret, blev de betragtet som voksne. Ofte skulle de ikke længere gå i skole. Til gengæld fik de et fuldtidsarbejde eller en læreplads. Kun dem, der havde råd, fik en længere uddannelse.
Video og opgaver
Se videoen via linket nedenfor, og besvar individuelt de tilhørende spørgsmål.
Temasammensat læringsportal til folkeskolens undervisning i historie