Otto von Bismarck

Med den danske sejr i treårskrigen var forholdet mellem Danmark og Preussen (Tyskland) blevet yderligere forværret. Et af de virkeligt store problemer var, at Grundloven fra 1849 ikke var gældende i områderne i de sydlige Jylland og nordlige Preussen. Folket, især de tysksprogede, nød dermed ikke gavn af de nye demokratiske rettigheder, og dette medførte stor utilfredshed med Danmark.

Novemberforfatningen

I november 1863 vedtog de danske politikere den såkaldte November-forfatning, der var et forsøg på at løse de grænsemæssige problemer, som Helstaten befandt sig i.

Helstaten havde siden 1855 bestået af kongeriget Danmark og de tre hertugdømmer Slesvig, Holsten og Lauenborg. Slesvig var problemets omdrejningspunkt. I 1852 havde den danske regering lovet at Grundloven skulle gælde for alle rigets dele, og at alle den danske konges besiddelser skulle være ligestillede. Dette var dog aldrig sket, og der var derfor udbredt utilfredshed med resultatet – specielt i Holsten. Holstenerne søgte blandt andet støtte i Det Tyske Forbund og fik her i 1857 kendt Helstatsforfatningen ugyldig i Holsten og Lauenborg.

Det medførte reelt, at Helstatsforfatningen trådte ud af kraft, da der ikke længere blev lovgivet fælles for kongeriget og alle hertugdømmerne. Mange danske politikere vendte derfor tilbage til Ejderpolitikken – Danmark til Ejderen. En sådan løsning ville være bringe Danmark på kollisionskurs med de tyske stater, da en stor del af befolkningen i Slesvig var tysksindet.

Geniet Bismarck

I 1862 var Otto von Bismarck blevet ministerpræsident for Preussen. Bismarck havde store planer med Preussen. Han ønskede at samle alle de selvstændige tyske riger til ét fælles tysk rige. Han var udemærket klar over, at en sådan løsning ville kræve kamphandling, og at den første fase i den plan involverede Danmark.

Bismarck havde dog brug for en undskyldning for at angribe. Den gav den danske regering ham, da Danmark med Novemberforfatningen besluttede at skille hertugdømmerne Slesvig-Holsten fra hinanden og gøre Slesvig til en del af Danmark. Bismarcks fælde var hermed klappet, og krigen lå nu ligefor. Denne behandler vi i næste tema.

Arbejdsspørgsmål (grupper)

Find et danmarkskort for i dag og sammenlign med Helstatskortet øverst på denne side. Gør klar til at forklare om forskellene på klassen
Danmark havde på denne tid en magtfuld allieret, England, som Bismarck måske frygtede. Hvordan kunne han alligevel føle sig sikker på, at England ville holde sig i baggrunden?
Hvad kunne de danske politikere omvendt have gjort for at undgå at provokere et preussisk angreb?

Tilbage