Perioden herhjemme fra 1877 til 1894 kaldes Provisorietiden. De politiske fronter var hårdt trukket op, og der foregik en lang række politiske tiltag, som ikke ligefrem medvirkede til det spirende demokrati efter Grundlovens indførelse i 1849.

 

Den siddende højreregering, med J.B.S Estrup i spidsen havde et flertal imod sig, men kunne alligevel ikke blive afsat. Årsagen hertil var, at det var kongen, som udnævnte landets ministre, og derfor blev disse oftest kongevenlige højrefolk.

 

1885 er nok året, hvor det moderne Danmark har været tættest ved en egentlig revolution. Der dannedes riffelforeninger, og folket begyndte at tale om skattenægtelse. Regeringen svarede igen med "mundkurvscirkulærer", afskedigelser, fratagelse af bevillinger og provisoriske love om bl.a. oprettelse af et militært gendarmeri og om straf for ophidsende skriverier i pressen. De sidste udstedtes efter et mislykket skudattentat mod Estrup i 1885, som alle oppositionsledere dog klart tog afstand fra. Men selv om det gærede i befolkningen, og det kom til drabelige slagsmål med de blå gendarmer på Brønderslev marked og andetsteds, kom det ikke til organiserede kamphandlinger.

 

Problemerne for Estrup og højre blev dog så store, at situationen til sidst krævede forandring. Dette blev endnu mere tydeligt efter valget i 1901, hvor Højre kun otte mandater mod Venstres 76 mandater ud af de 114 i alt.

 

Folket havde talt, men det var stadig uvist om Kong Christian 9. ville udnævne en Venstremand til konseilspræsident, som var den tids statsminister.

 

Kongen udnævnte efter lang tids betænkning en Venstremand. Men han udnævnte ikke Venstres magtfulde leder, den vestjyske skolelærer J.C. Christensen, til konseilspræsident. Ham kunne kongen ikke fordrage. I stedet benyttede kongen sig af sin ret til selv at udnævne sine ministre, som det stod skrevet i 1866-Grundlovens paragraf 13.

 

Kongen kunne bedre tåle den københavnske juraprofessor J.H. Deuntzer, som derfor blev konseilspræsident med flertal bag sig i Folketinget i 1901. Med dette systemskifte blev parlamentarismen indført i Danmark.

 

Ingen regering kunne dannes, hvis den havde et flertal imod sig i Folketinget. Denne regel gælder stadig den dag i dag.

 

Se nu videoen via linket nedenfor og arbejd med de tilhørende spørgsmål i grupper.