top of page

Teknologi

Teknologien gik i det 20. århundrede frem med stormskridt, og mange af de første opfindelser har stadig afgørende betydning i dag.

Brødrene Wright

Den 17. december 1903 gennemførte brødrene Wright (Orville og Wilbur Wright) historiens første bemandede flyvning med en motoriseret maskine, Flyer.

 

Deres opfindelse skulle få år senere få afgørende betydning i forbindelse med 1. Verdenskrig. Siden skulle flyvemaskinen blive videreudviklet, så den også kom den almindelige borger til gode. Dette kom blandt andet til at betyde, at den transatlantiske skibsfart med passagerer blev afløst af transtlantske flyvninger, som vi kender dem i dag.

Svendestykket og katastrofen

Efter Storbritanniens bitre tab af kolonierne i USA havde landet enormt brug for en succeshistorie, der kunne binge briterne tilbage som verdensmagt.

 

Det Britiske Imperium havde i århundreder rådet over en mægtig flåde, men da der i starten af det 20. århundrede var relativt fredeligt, havde nationen nu kun mulighed for at hævde sig på passende vis.

 

Redningen skulle komme med konstruktionen af datidens absolutte svendestykke, luksuslineren Titanic. Det britiske rederi, White Star Line, meddelte i 1908, at rederiet havde bestilt en nye serie af passagerskibe, der alle langt ville overgå enhver fantasi hvad angik størrelse og luksuriøs indretning. 

 

Det størst af disse skibe, HMS Titanic, blev søsat i 1911, og enhver tvivl om projektets storhed blev omgående gjort til skamme. 

Titanic var uden sidestykke et mesterværk. Fra køl til mast var skibet spækket med luksus, og ingeniørerne bag skibets design erklærede Titanic synkefri. Årsagen til dette dristige løfte var et meget avanceret skrotsystem, der skulle forhindre at hele skroget blev fyldt med vand.

 

Den 10. april 1912 startede Titanic fra Southampton, England, på sin jomfrusejlads med kurs mod New York.

 

Den 14. april kort før midnat skulle Titanic dog møde sin skæbne, og på trods af ingeniørernes løfter blev både rederiet, men også hele verden nu vidner til en hidtil uset katastrofe

Fremskridt og nyt lys på tilværelsen

På trods af at Nikola Tesla allerede i 1893 havde præsenteret neonrøret for verden i forbindelse med verdensudstillingen i Chicago, så var det franske Georges Claude, som virkelig fik udbredt brugen af disse.

Hvad der startede som en lille reklameenhed for en barber i Paris, skulle hurtigt vinde succes i verdens storbyer. 

Neonskilte pryder derfor stadig den dag i dag bybilledet mange steder, hvor turister flokkes for at tage billeder heraf.

Hjælp til hverdagens små skader

Den amerikanske opfinder, Earle Dickson, var ofte frustreret over sin kones omgang med knive og andre skarpe genstande i deres hjem. Konen kom alt for ofte til at skære sig, og datidens løsning var, at lægge et bomuldsklæde over såret, hvorefter blødningen med tiden stoppede.

Problemet var bare, at alt for ofte sprang såret op igen, når klædet blev fjernet. Dickson arbejdede derfor på en løsning på dette problem, og ved at kombinere bomuldsgaze, påført antiklæbemidlet krinoline, og tape blev verden dermed introduceret for plasteret. 

 

Dicksons opfindelse har med årerne ændret sig en smule, men hele tanken bag det klæbringsfrie klæde er helt den samme. 

Smartere produktion

Industrialiseringen havde medført en lang række forbedringer indenfor produktionsapparatet. Dog tog produktionen af forskellige tekniske produkter stadig lang tid, og den største tidsrøver var de mange forskellige arbedsgange.

Den ameriskans bilproducent, Henry Ford, skulle dog få løst dette problem.

 

Ford var enormt glad for den høje popularitet sine biler havde opnået, men han var omvendt frustreret over, at hans fabrik ikke kunne følge med efterspørgslen.

 

Pudsigt nok fandt han løsningen under et besøg på et slagteri. Her så han hvordan svinene, i kæder, blev kørt igennem produktionsapparatet.

 

Ford tog ideen til sig, og inden længe havde han videreudviklet på den, så den nu kunne tages i brug på hans bilfabrik. Samlebåndsproduktionen havde nu set dagens lys, og Ford kunne herefter producerer en ny bil hvert 3. sekund.

 

Opgave (grupper)

Hver grupper skal nu forberede en fremlæggelse af en af de ovenstående nyskabelser. I skal bruge jeres fantasi, men jeg står gerne til rådighed som sparringspartner.

 

Præsentationerne fremlægges i lektionerne om to uger.

Temasammensat læringsportal til folkeskolens undervisning i historie

 

Læringsportal - Historie

© 2015 af Rune Pedersen

bottom of page