I vikingetiden var det meste af Europa blevet kristent, men vikingerne var godt tilfredse med deres egne guder og holdt fast i dem. Derfor havde de tidlige missionærer, der kom til Danmark i 700- og 800-tallet, svært ved at overbevise vikingerne om, at det ikke var troen på Odin og Thor, der bestemte vejen til dødsriget. 

Kristendommen var dog alligevel vigtig og nødvendig for handlende vikingekøbmænd i Europa. Hvis de ville indgå handelsforbindelser med anderledes troende, især kristne, måtte de i mange tilfælde vise accept for den kristne tro.  

Vikingerne valgte i løbet af 900-tallet kristendommen til dels på grund af den omfattende handel med de kristne, men især på grund af et stigende politisk og religiøst pres fra det tyske rige i syd. I slutningen af vikingetiden, omkring 1050, var de fleste vikinger blevet kristne. De blev døbt, gik i kirke og blev begravet på kristen vis.

Historien fortæller os, at den danske vikingekonge Harald Blåtand valgte kristendommen, og beviset herpå kan ses på Jellingestenen, hvor Harald siger, at det danske folk skal være kristent.

Se nu videoen nedenfor.