Samtidig med at der i starten af middelalderen blev bygget kirker overalt i Danmark, begyndte der også at skyde klostre op rundt omkring. I dag er mange af klostrene borte. De fleste forsvandt efter Reformationen. I Kolding har der eksempelvis ligget et kloster, som i dag er næsten helt borte. Dog kan man finde spor, da en gade hedder Klostergade og en anden Munkegade. Dette vidner om, at klosteret engang lå netop der. På samme måde er det i Haderslev. I Vejle har man stadig en lille rest fra et kloster fra middelalderen.

 

I klostrene boede mænd eller kvinder, der havde viet deres liv fuldstændigt til Gud. De kaldtes munke (mændene) og nonner (kvinderne). 

 

Ordet munk betyder "den, der lever alene", og de første kristne munke, man kender til, levede som eneboere i den egyptiske ørken. Munkene begyndte snart at finde samme i små grupper, men det var først i 500-tallet, at munkene begyndte at leve og bo, som man kender det fra den danske middelalder. Det skete, da Benedikt fra Nursia (en lille by i Italien) samlede nogle munke i en munkeorden og gav dem nogle særlige regler at leve efter. De kalder sig Benediktinermunke, og reglerne var:

 

1. De skulle leve i fattigdom

2. De skulle leve i cølibat, dvs. at de ikke måtte gifte sig eller dyrke sex

3. De skulle være lydige over for Gud, Kirken og lederen/abbeden af klosteret

 

Der kom siden andre munkeordener, og de fleste levede efter Benedikts regler - også de munke, der kom til Danmark.

 

Ordet kloster betyder noget i retning af "indelukke" og passer med, at munke og nonner levede isoleret fra samfundet. Tanken var, at de ved at isolere sig og leve efter Benedikts regler kunne vie deres liv fuldstændigt til Gud. Megen af deres dagligdag gik med at bede, studere Bibelen eller være til messe/gudstjeneste, fordi de herved følte sig nærmere Gud. Til messen blev der også bedt, prædiket og sunget. Lyt en gang til klippet nedenfor.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Munkene og nonnerne var også nødt til at lave mere praktiske opgaver såsom at passe den jord, der tilhørte klostret. På den måde kunne klostret tjene penge til vedligeholdelse, mad m.m. Der var som regel også en have knyttet til klostret, hvor man dyrkede planter, der kunne bruges til medicin. Man brugte desuden også tid på at hjælpe syge og fattige inspireret af Jesus. På sin vis kan man godt kalde klostrene for de første hospitaler, bistandskontorer og tilmed universiteter. Dog skal det siges, at det mest var fattige, som fik lægehjælp på klostrene, hvorimod de rige fik besøg i hjemmet.

 

For at studere Bibelen skulle man kunne læse, og munkene er nogle af de få mennesker i middelalderen, der kunne læse og skrive. De læste også andre bøger end Bibelen, så der var stor viden at hente på klostrenes biblioteker.

 

Klostrene i Danmark blev afskaffet efter Reformationen i 1536, men i dag kan man stadig leve som munk eller nonne herhjemme. Dog er der i dag kun ét fungerende kloster i Danmark, Myrendal Kloster, som ligger på Bornholm.

 

Nu skal vi tale om tre ting:

 

Hvorfor tror I, at der er så få, som i dag lever i kloster?

 

Hvorfor tror I, at klostrene blev helt opgivet efter Reformationen?

 

Hvorfor tror I, at nogle mennesker i nutidens samfund vælger at bo i kloster?