top of page

3. Symboler

Religiøse symboler har været til lige så længe, som der har været religion. Mennesket har gennem tiderne lavet symboler på det hellige. Religiøse symboler kan være svære at forstå, hvis man ikke kender så meget til den pågældende religion. Symboler kan fx henvise til personer, myter og religionens historie. Religiøse billeder og tekster anvender symboler, og de kan i sig selv være symboler. Mange religioner har et særligt symbol, der er kendetegnede for religionen, fx har kristendommen korset, jødedommen davidsstjernen og islam halvmånen med den femtakkede stjerne.

 

Den evige diskussion i nutidens samfund

Religiøse symboler har været og er genstand for diskussioner. Nogle mennesker ser helst, at religiøse symboler ikke optræder i det offentlige rum. Det mest kendte eksempel i nyere tid er nok muslimske kvinders brug af tørklæde, når de har bestemte arbejder. Der har også været forslag om at forbyde brug af hagekorset, fordi det er et nazistisk symbol. Problemet med dette er, at det også er et religiøst symbol – især for hinduer (religionen i Indien).

 

Særligt vigtige for nogle

Religiøse symboler kan være forbundet med stærke følelser for bestemte mennesker, da symbolerne spiller en central rolle i det religiøse liv. For mange mennesker er brugen af religiøse symboler et redskab i praktiseringen af deres religion, eller en måde at mindes forskellige aspekter ved deres religion.

 

Se nu videoen nedenfor, og gør klar til at tale om religiøse symboler.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nu skal vi snakke om tre ting:

 

Hvad gør, at samfundet kan bestemme, hvilket tøj en borger har på?

 

Er det rimeligt, at samfundet ønsker at fastsætte sådan nogle regler?

 

Hvordan passer sådan nogle regler med, at vi har religionsfrihed?

Læringsportal - Kristendomskundskab

 

Temasammensat læringsportal til folkeskolens undervisning i kristendomskundskab

© 2015 af Rune Pedersen

bottom of page