6. At hjælpe andre giver lykke
Alle mennesker oplever flere gange i livet at skulle have hjælp til noget. Men ikke alle bemærker, hvor stor glæde man får ud af at hjælpe andre.
Som barn får vi fra fødslen hjælp til at spise, sove og blive vasket, og som lidt ældre får vi hjælp i skolen med lektier, konflikter og fremtidsvalg.
Selv som voksen får man ofte hjælp. Det kan være naboen, som hjælper med at klippe hækken, når man er på ferie, eller veninden, som lufter hunden, hvis man er syg.
Jesus - den omsorgsfulde hjælper
Mange fortællinger i Det nye Testamente handler om, hvor meget Jesus hjalp syge og fattige. Se to eksempler på disse fortællinger i filmene nedenfor.
Nu skal vi snakke om tre ting:
Hvem tror I fik størst lykke, Jesus eller de mennesker han hjalp?
Hvilke eksempler kan I selv fortælle om, hvor I har følt glæde ved at hjælpe andre?
Hvis vi samtidigt tænker på det dobbelte kærlighedsbud, hvad kan det at hjælpe andre så give en selv?
Læringsportal - Kristendomskundskab
Temasammensat læringsportal til folkeskolens undervisning i kristendomskundskab
