Ansvarlig presse

 

I Danmark sætter vi den personlige frihed og ytringsfriheden meget højt. Grundlovens kapitel 8 § 77 siger om ytringsfriheden:

 

"Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres."

 

Da Grundlovens § 77 trådte i kraft i 1849, var det for at understrege, at hverken regent eller regering kunne bestemme, hvad folket skulle sige eller mene. Dette betød også, at man havde ret til at kritisere regeringen. Denne mulighed udnyttede aviserne straks, og de begyndte fremadrettet at stille kritiske spørgsmål til landets ledelse.

 

Pressens brug af ytringsfriheden har derfor medført, at man ofte kalder pressen den fjerde statsmagt.

 

 

Alle borgere kan udtrykke det, de vil. Man kan sige, skrive eller på anden måde udtrykke sine tanker offentligt. Men samtidig må man også tage ansvaret for det, man siger eller skriver. Lovgivningen sætter nemlig nogle grænser for, hvad man kan tillade sig at sige eller skrive offentligt.

 

Hvis man f.eks. er meget grov og fornærmer et andet menneske offentligt, kan man risikere at blive stævnet i en såkaldt injuriesag. Og hvis man f.eks. skriver noget, der truer landets sikkerhed, kan man blive tiltalt ved domstolene og idømt straf.

 

Begrænsninger i ytringsfriheden
Selv om grundloven garanterer ytringsfrihed for alle, kan den i nogle situationer begrænses. Det gælder f.eks. for folk i fængsel. Myndighederne har lov til at indskrænke indsattes ytringsfrihed, hvis det er nødvendigt for sikkerhed og orden.

 

Forsvaret har også lov til at indskrænke soldaternes ytringsfrihed, hvis det sker af hensyn til orden og disciplin.

 

I princippet gælder ytringsfriheden naturligvis også offentligt ansatte. Men samtidig er f.eks. sagsbe­handleren på et socialkontor underlagt tavsheds­pligt. Tavshedspligten betyder bl.a., at sagsbehand­leren ikke må udtale sig om en række personoplysninger, han eller hun har fået gennem sit arbejde.

 

Problemstillinger (Grupper): (Tidsforbrug: 30 min)

 

• Diskuter i grupperne eksempler på at brugen af ytringsfrihed har været skadelig for en person/hele samfundet

• Kom med mindst to eksempler på, hvornår I mener at man bør tie/undlade at skrive fremfor at tale/undlade at skrive, selvom man ifølge loven har lov til det?

• Undersøg udtrykker injurier, og diskuter i klassen, hvordan jeres fund kan komme i konflikt med ytringsfriheden

• Er en skolelærers ytringsfrihed begrænset?