top of page

Problemstillinger (grupper): (Tidsforbrug: 30 min)

 

  • Hvad får jer til at føle jer som danskere?

  • Hvilken betydning har det for jer, at være danskere?

  • Hvorfor taler man om andengenerationsindvandrere? (hvor mange generationer skal en familie igennem, før man er "helt dansk"?)

  • I takt med at EU bliver mere og mere integreret, vil vi så i fremtiden mere se os som europæere og ikke længere så meget danskere?

Definition af en dansker

 

Hvad er en dansker?

 

Historisk set stammer navnet dansker fra Danerne, en befolkningsgruppe, som boede i det sydlige Sverige (Skåne) og på de danske øer. Men i dag kan en dansker defineres på flere måder.

 

Fra officiel side er der to definitioner:

 

En person betegnes efter den gængse statistiske definition som dansker, hvis mindst én af forældrene både er dansk statsborger og født i Danmark. Det har således ikke betydning, om personen selv er dansk statsborger eller født i Danmark

 

Den anden er fra det såkaldte pas cirkulære, hvor der sættes lighedstegn mellem det at være dansker og det at have dansk statsborgerskab.

 

Ud over juridiske og statistiske definitioner kan der også være kulturelle. For eksempel mente N.F.S. Grundtvig at man selv skal definere sit tilhørsforhold:

 

 

”Til et folk de alle høre,
som sig regne selv dertil,
har for modersmålet øre,
har for fædrelandet ild.”

 

 

- N.F.S. Grundtvig, Folkeligheden, 1848.

© 2015 Rune Pedersen

bottom of page