top of page

I dag er ubetinget fængsel lovens strengeste straf, og ubetinget fængsel kan vare imellem en måned og helt til livstid. I Danmark betyder en livstids-dom dog oftest 16 års fængles, og i flere tilfælde løslades gerningsmanden efter at have afsonet 2/3 dele af straffen.

 

Derudover kan man modtage en betinget straf. Det betyder, at man som udgangspunkt stadig er fri, men at man samtidigt kommer i fængsel, hvis man begår ny kriminalitet inden for en periode, som dommeren fastsætter ved domsafsigelsen.

 

Alternativt kan en forbryder, i tilfælde af mindre forbrydelser, blive dømt til afsoning i hjemmet. Her vil den dømte få påmoteret en fodlænke, som han/hun skal bære. Fodlænken afsender et GPS signal, så kriminalforsorgen kan se, at den dømte overholder straffens betingelser. Denne straf anvendes, som sagt ved mindre forbrydelser, og den kan være en fordel, hvis den dømte er igang med en uddannelse. Straffens betingelser gør nemlig, at der er mulighed for at passe uddannelser eller job under afsoning.

 

En anden anvendt straf er samfundstjeneste. Denne straf gives også kun i tilfælde af milde domme. Her dømmes lovovertræderen til at hjælpe samfundet med nogle opgaver. Det kan være alt fra arbejde i en institution til opsamling af affald i parker og lignende.

 

I særligt grove tilfælde, hvor kriminaliteten har været virkelig alvorlig, oftest personfarlig, kan gerningsmanden blive idømt forvaring. Denne straf er ikke tidsbestemt og kan derfor virke hårdere end en livstidsdom. Den dømte kan først blive prøveløsladt, når domstolen i samråd med læger vurderer, at den dømte er "rask" nok til prøveløsladelse.

Problemstillinger (grupper): (Tidsforbrug: 30 min)

 

  • Diskutér i gruppen om forbrydere dømmes retfærdigt i Danmark (Find mindst to eksempler, der understøtter jeres svar)

  • Hvad taler for og imod lovens milde straffe (betinget fængsel, samfundstjeneste og forlænke)

  • Hvad taler imod lovens milde straffe?

  • Undersøg Grundloven. Hvilke rettigheder sikrer den en sigtet person?

Forbrydelse og straf

Det er Folketinget, som vedtager love i Danmark. Domstolene afgør så, om disse love er blevet brudt, og beslutter derefter om det skal koste den anklagede en straf.

 

Det er vigtigt at huske på, at en tiltalt er uskyldig indtil dommeren har truffet anden afgørelse. Man er altså uskyldig, indtil andet er bevist. 

 

Formålet med at idømme straffe er at afskrække folk fra at bryde loven. Derudover giver straffen også offeret en ret-færdighedsfølelse, når han/hun ser gerningsmanden blive dømt for en handling, som gjorde offeret ondt.

 

Typerne af straf har ændret sig meget gennem tiden. I middelalderen blev forbrydere både hængt og halshugget, men dødsdomme bliver ikke længere afsagt herhjemme. Dødsstraffen blev formelt afskaffet med straffeloven i 1930.

© 2015 Rune Pedersen

bottom of page