Læringsportal - Samfundsfag
Temasammensat læringsportal til folkeskolens undervisning i samfundsfag
I'm a title. Click here to edit me
I'm a paragraph. Click here to add your own text and edit me. It’s easy. Just click “Edit Text” or double click me to add your own content and make changes to the font. Feel free to drag and drop me anywhere you like on your page. I’m a great place for you to tell a story and let your users know a little more about you.
This is a great space to write long text about your company and your services. You can use this space to go into a little more detail about your company. Talk about your team and what services you provide. Tell your visitors the story of how you came up with the idea for your business and what makes you different from your competitors. Make your company stand out and show your visitors who you are.
At Wix we’re passionate about making templates that allow you to build fabulous websites and it’s all thanks to the support and feedback from users like you! Keep up to date with New Releases and what’s Coming Soon in Wixellaneous in Support. Feel free to tell us what you think and give us feedback in the Wix Forum. If you’d like to benefit from a professional designer’s touch, head to the Wix Arena and connect with one of our Wix Pro designers. Or if you need more help you can simply type your questions into the Support Forum and get instant answers. To keep up to date with everything Wix, including tips and things we think are cool, just head to the Wix Blog!
Regler for krig
Et gammelt ordsprog siger, at i krig og kærlighed gælder alle kneb. Men efter 2. verdenskrigs rædsler og med oprettelsen af FN blev verdens lande enige om at fastsætte et regelsæt for fremtidige krige.
Dog var det en Schweizisk forretningsmand og senere grundlægger af Røde Kors, Henri Dunant, som tog initiativ til at få nedskrevet de første regler mange år før. I 1864 vedtog man verdens lande ved møder i Geneve loven om behandling af sårede på slagmarken. Dette skulle blive den første Geneve-konvention. Denne blev udvidet i 1906 til også at omfatte regler for krigsførelse til søs.
Efter 2. verdenskrig blev konventionerne i 1949 udvidet med regler for behandling af krigsfanger. Årsagen hertil var primært de grusomme oplevelser, som mange allierede krigsfanger havde oplevet i tyske og japanske fangelejre. Et midst ligeså vigtigt tillæg til konventionen fra 1949 omhandlede behandlingen af cicilbefolkningen i forbindelse med krigshandlinger. Årsagen til dette tiltag ses især i lyset af behandlinger af jøderne under 2. verdenskrig.
I dag har 191 lande underskrevet konventionerne, men dette betyder ikke, at de nødvendigvis bliver overholdt.
Problemstillinger (grupper): (Tidsforbrug: 30 min)
-
Se videoen og diskutér indholdet i gruppen. Tag noter og gør klar til diskussion i plenum
-
Læs om konventionerne i linket til højre. Besvar følgende underspørgsmål:
-
Hvilke nutidige eksempler kan I finde, hvor Geneve-konventionerne bliver brudt?
-
Hvilke lande har ikke anerkendt den internationale straffedomstol, ICC, og er der noget, som især overrasker jer i den forbindelse?