top of page

Terror

Terrorisme og især frygten for terror har fyldt meget i vores bevidsthed i de sidste 10 år. Men hvad er terrorisme, og hvorfor begår nogle mennesker hensynsløs vold mod civile for at skabe frygt i befolkningen?

 

En mulig definition

Forskere har længe forsøgt at nå frem til en fælles definition af terror, men dette har været svært.Terror kan dog beskrives som en situation, hvor en person, gruppe eller stat begår hensynsløs vold mod civile for at skabe frygt i befolkningen. Målet med at skabe frygt er at gennemtvinge politiske forandringer eller skabe opmærksomhed om et budskab.

Måske en retfædig kamp?

Selvom man nu har noget, der minder om en definition på terrorisme, så kan det i praksis være svært at afgøre, hvem der er terrorister. Et gammelt ordsprog siger også, "at en mands terrorist er en anden mands frihedskæmper". Mange terrorister og deres tilhængere ser nemlig sig selv som frihedskæmpere, mens deres modstandere betegner dem som terrorister. Al-Qaeda ser f.eks. sig selv som en slags frihedskæmpere, der vil befri den Arabiske Halvø for vestlig indflydelse. Resten af verden ser dem derimod som terrorister.

 

Kampen kan have mange mål?

Terrorister har ofte meget forskellige mål med deres terrorisme. Nogle terrorister kæmper en national kamp og bruger terror for at fåselvstændighed. F.eks. har IRA og ETA brugt vold mod civile i kampen for selvstyre. Andre terrorister er drevet af ideologi og bruger terroren som middel til at opnå politiske mål og forandringer. Som oftest har sådanne grupper baggrund i enten den ekstreme venstre- eller højrefløj. Rote Armee Fraktions terror i Tyskland og Timothy McVeighs bombe i Oklahoma City er eksempler på dette. Den nyeste form for terror er den religiøst inspirerede terrorisme, som vi kender det fra al-Qaeda. Kendetegnet for al-Qaedas terror er, at den blander religiøse mål med politiske mål.

 

En knap så synlig fjende

Et af de største problemer med terror og terrorister er, at personerne bag terroren kan være svære at identificere inden deres forbrydelse. Langt de fleste terrorister bærer ingen uniform, hvorfor de let kan gå helt ubemærket iblandt den almene befolkning.

Men hvordan kan nogen mennesker få sig selv til at dræbe uskyldige mennesker for at nå et mål? Det spørgsmål har de fleste forskere i terrorisme stillet sig selv. Men det er svært helt præcist at fastligge, hvorfor nogle bliver terrorister. Et kendetegn er dog, at en terrorist ofte har et meget sort-hvidt verdensbillede. De ser sig selv som "de gode", der kæmper en retfærdig sag mod "de onde". Derfor ser de det som helt "naturligt" at bruge vold mod andre mennesker i deres kamp.

 

Problemstillinger (grupper): (Tidsforbrug: 45 min)

 

I april 2011 anholdes fire unge mænd under forsøg på at sætte ild til Politiskolen i Brøndby. De fængsles og sigtes for forsøg på brandstiftelse mod skolen og flere andre steder, herunder flere banker, pelsvirksomheder og PET. Senere fængsles en femte mand. Den 18. august 2011 udvides sigtelserne til at omfatte terror ved at have forsøgt at skræmme befolkningen gennem ildspåsættelserne.

Hvad skal I lære?

 

  • I skal lære, hvad der står i Straffeloven om terror.

  • I skal lære at vurdere, om der skal rejses sigtelse for terror i forbindelse med de fem unge mænd, der er tiltalt for bl.a. ildspåsættelse.

 

Læs artiklen "Fem danskere sigtes for terror", og notér enkeltvis jeres overvejelser om følgende spørgsmål:

  • Hvilken politisk baggrund har de fem unge mænd?

  • Hvilket motiv ligger der angiveligt bag ildspåsættelserne?

  • Antag, at de fem unge mænd er skyldige i anklagerne. Hvad tror I, har været deres mål med ildspåsættelserne?

  • Hvad synes I, der er den mest alvorlige anklage i de punkter, som de unge mænd er anklaget for?

 

Læs straffelovens paragraf 114 i bunden af artiklen, eller klik på linket under "I skal bruge" for den originale tekst. Find i fællesskab argumenter for og imod, at de unge mænd skal sigtes efter denne paragraf. Betyder deres politiske overbevisning fx noget?

 

 

 

 

Opsamling

 

Tag en fælles diskussion i klassen om, hvor grænsen mellem terrorisme og politisk motiveret hærværk går.

© 2015 Rune Pedersen

bottom of page