top of page

Vold og kriminalitet

 

En ung mand kommer til at slå sin bedste ven ihjel med et samurai-sværd. En ung kvindes ex-kæreste overfalder hende og kaster hende ud ad vinduet fra tredje sal, så hun bliver delvis invalideret. Disse to hændelser er meget alvorlige eksempler på kriminalitet, som har fundet sted i Danmark.

 

De fleste er nok enige i, at retssystemet skal gøre noget, når en mand er blevet dræbt, og når en kvinde bliver smidt ud fra tredje sal. Men hvad skal der gøres? Og hvis gerningsmændene skal straffes, hvad bør straffen så være?

 

Hvad gør vi med med mindre alvorlig kriminalitet som for eksempel hashrygning eller piratkopiering af film og musik? Hvornår skal vores handlinger i det hele taget være ulovlige?

 

Vi er måske ikke altid enige i loven, men som borger i en retsstat har vi pligt til at rette os efter den. 

Hvis en handling opfattes som kriminel, betyder det, at samfundet finder handlingen uacceptabel og forkert. Man har forbrudt sig mod samfundets love og er dermed skyldig i en lovovertrædelse.

 

Straffeloven

I Danmark er det Straffeloven, som beskriver, hvilke handlinger der er kriminelle. Straffeloven skelner mellem forskellige former for kriminalitet.

  • Ejendomsforbrydelser (f.eks røveri, hæleri, tyveri og svindel)

  • Vold (fx overfald og mord)

  • Sædelighedsforbrydelser (f.eks voldtægt og pædofili).

  • Udover disse overordnede kategorier findes der også andre former for kriminalitet (f.eks spritbilisme og besiddelse af narkotika.)

 

Straf

I Straffeloven står der også, hvilke straffe de forskellige forbrydelser medfører. Typisk straffer man voldelig kriminalitet hårdest. Drab og terror er former for kriminalitet, der i Danmark kan give fængsel på livstid. Andre former for kriminalitet (f.eks. ulovlig download af musik, bliver stort set ikke straffet, men anses stadig for at være kriminelle handlinger.)

 

Retsstaten skal beskytte borgerne, både mod hinanden og mod staten. Men gør den det, og gør den det på en retfærdig måde?

Overordnet set kan vi tale om to formål med straf, gengældelse og resocialisering. Men hvilket af de to formål, der vejer tungest, kan være svært at vurdere. Det viser denne sag, som Marlene Duus og Claus Meyer debatterer i de to kronikker, I skal læse her.

 

Malene var pigen, omtalt i indledningen, som blev kastet ud af vinduet af sin kæreste. Han sprang selv efter, men blev ikke særligt skadet – i modsætning til Marlene. 

Tre et halvt år senere manglede hun stadig operationer og erstatning, mens hendes ekskæreste fik udgang fra fængslet og hjælp til resocialisering i form af et kokkekursus hos tv-kokken Claus Meyer. 

 

  • Gengældelse: Befolkningen skal føle, at forbrydelsen bliver gengældt "nok", og at straffen står i forhold til forbrydelsen. Der skal længere straf til, hvis man gør noget alvorligt. Samtidig skal der heller ikke straffes for meget. Det skal passe til befolkningens generelle holdning til, hvad en rimelig straf er.

 

  • Resocialisering: I Danmark har politikerne valgt, at folk skal kunne komme tilbage til samfundet efter deres straf, således at de kan få et ordentligt liv efter afsoningen, og at de får mulighed for at bidrage til samfundet igen. Derfor er resocialisering vigtig.

Problemstillinger (grupper): (Tidsforbrug: 30 min + 1 lektion)

 

  • Del jer op i grupper og læs begge kronikker:

 

 

 

  • Besvar nu følgende opgaver:

 

Retsagen:

Forestil jer, at I var domsmænd, som skulle være med til at afgøre retssagen om overfaldet på Marlene Duus. I kan (i modsætning til i virkeligheden) vælge frit mellem mulighederne nedenfor. Diskuter samtlige punkter. Hvad vælger I?

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fokus på offeret?

I dag skal Kriminalforsorgen ikke tage hensyn til, hvordan offeret har det, når de beslutter, hvad en gerningsmand må, fx om han må få udgang. Man spørger heller ikke offeret, hvad han eller hun synes ved prøveløsladelse. Diskuter i gruppen:

 

  • Hvilke fordele ville der være ved at spørge offeret?

  • Hvilke ulemper ville der være ved at spørge offeret?

 

Retfærdig straf?

Hvad er jeres egne holdninger til sagen om Malene? Inddrag følgende spørgsmål i jeres diskussion:

 

  • Hvad vægter I højest i en sag som denne og i forhold til straf generelt, hensynet til offeret eller resocialisering af gerningsmanden?

  • Til Marlene:

    • Fortrinsret i sygehussystemet (forrest i køen)

    • Terapi eller psykologisk/psykiatrisk behandling

    • Erstatning fra gerningsmanden

    • Erstatning fra staten

  • Til gerningsmanden:

    • Bøde (som går til statskassen)

    • Erstatning (til Marlene)

    • Psykiatrisk behandling eller terapi til gerningsmanden

    • Samfundstjeneste

    • Fængsel (hvor længe?)

    • Behandlingsdom, dvs. at han ses som psykisk syg i gerningsøjeblikket og derfor får psykiatrisk behandling i stedet for fængsel.

    • Udvisning (idet han var statsborger i et andet EU-land)

Men hvilket af de to formål, der vejer tungest, kan være svært at vurdere. Det viser denne sag, som Marlene Duus og Claus Meyer debatterer i de to kronikker, I skal læse her.

 

Malene var pigen, omtalt i indledningen, som blev kastet ud af vinduet af sin kæreste. Han sprang selv efter, men blev ikke særligt skadet – i modsætning til Marlene. 

Tre et halvt år senere manglede hun stadig operationer og erstatning, mens hendes ekskæreste fik udgang fra fængslet og hjælp til resocialisering i form af et kokkekursus hos tv-kokken Claus Meyer. 

© 2015 Rune Pedersen

bottom of page