I 14- og 1500-tallet gennemførte en række europæiske lande flere opdagelsesrejser.

 

På denne måde blev datidens europæiske magter mere magtfulde. De skulle nemmelig siden gøre de fundne områder til kolonier, som herved blev en del af kolonimagternes land.

 

Mange af disse kolonier blev skabt igennem 16- og 1800-tallet, da der på den tid var mange rigdomme i disse. Siden er rigdommene væk, og mange af de tidligere kolonier er i dag det, som vi kalder U-lande.

 

Formålet ved at skaffe kolonier var at skaffe ny adgang til råstoffer, samt ny markeder til at sælge varer på. I 1498 fandt portugiserne, med Vasco Da Gama i spidsen, søvejen til Indien syd om Afrika, og i 1492 opdagede Columbus Amerika. Det blev starten på den spanske kolonisering af Mellem- og Sydamerika. Holland, der var en stærk sømagt, erobrede områder i Sydøstasien, hvorfra de kontrollerede handelen med krydderier. England og Frankrig begyndte i 1600-tallet en kolonisering af Amerika. Dels i Nordamerika, hvor man handlede med skind, dyrkede tobak og bomuld, dels i Vestindien, hvor man dyrkede sukker. I løbet af 1800-tallet blev England den største kolonimagt. Årsagen til den engelske dominans skyldes, at landet efter flere års krig mod Frankrig havde trukket sig sejrrigt ud. 

 

Der var dog andre europæiske lande, som også deltog i kapløbet om at erhverve kolonier. Danmark havde besiddelser i Indien, på Afrikas Guldkyst samt de tre vestindiske øer, hvor der blev drevet plantagedrift og handel. Koloniseringen betød, at europæerne satte sig på et land med militær overmagt. Derefter kunne de udnytte landets råvarer til at forbedre deres egen økonomi.

 

Vi skal nu ser nærmere på den britiske dronning Victoria, for det var under hendes regeringstid, at man kom til at tale om det mægtige britiske Imperium.