Samfundsøkonomien bliver påvirket af mange faktorer. Verdensøkonomien spiller her en afgørende rolle, og går det for eksempel dårligt for USAs økonomi, påvirkes den danske økonomi også negativt. 

Danmarks medlemsskab af EU har ligeledes stor betydning, og her har Danmark bland andet indgået en aftale om, at kronekursen skal følge kursen på Euroen.

Staten kan dog på egen hånd påvirke samfundsøkonomien. Staten kan for eksempel hæve/sænke skatter eller gribe ind i løn og prisudvikling. Begge disse indgreb falder ind under udtrykket at føre indkomstpolitik. 

 

Ministeriernes opgave

 

At styre samfundsøkonomien er en meget stor opgave for regeringen. Derfor kan denne hente hjælp i de forskellige ministerier. Oftens indhenter regeringen svar på en række samfundsøkonomiske spørgsmål i ministerierne, men regeringen igangsætter også undersøgelser i ministerierne, som derefter sammenfatter resultater til regeringen. De mange embedsmænd i for eksempel Økonomi og Indenrigsministeriet orienterer i denne sammenhæng regeringen om deres overvejelser og resultater, ligesom embedsmandsapparstet rådgiver ministeriet i forbindelse med at forberede ny lovgivning.

 

Vismændene

 

Det er dog ikke kun i ministerierne at regeringen kan få gode råd om landets økonomiske udvikling. De Økonomiske Råd (Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd) giver to gange om året sit bud på, hvad regeringen bør gøre.

De to råd ledes af et fælles formandskab, der i daglig tale ofte kaldes "de økonomiske vismænd". Formandskabet for de to råd består af fire uafhængige nationaløkonomer, typisk universitetsprofessorer.  I praksis er det formandskabet, der med rapporterne, som udarbejdes til de to råd, tegner institutionen.

 

De to råd består udover formandskabet af repræsentanter for en række arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer, Nationalbanken, interesseorganisationer, regeringen samt uafhængige fagøkonomer. Der er ca. 25 medlemmer af hvert af de to råd. Det er Økonomi- og Indenrigsministeren, der udnævner medlemmerne af de to råd.

 

Traditionelt mødes Det Økonomiske Råd to gange om året, mens Det Miljøøkonomiske Råd holder ét årligt møde. For begge råd gælder det, at formandskabet til mødet fremlægger et udkast til en rapport, et såkaldt diskussionsoplæg. Diskussionsoplægget indeholder formandskabets analyser og vurderinger af forskellige økonomiske problemstillinger.